Hornbæk Idræts & KulturCenter er et nyt, fremtidsorienteret center for bevægelse, kultur og samvær midt i Hornbæk, skabt ved sammenlægning og udvidelse af to eksisterende idrætsanlæg.

 

Centeret skal tilbyde den voksende befolkning i lokalområdet – fra 4.000 til 5.000 borgere i løbet af de næste 10 år – plads til udfoldelse indendørs og udendørs, og skal medvirke til opfyldelse af målet om at mindst 75 pct. af befolkningen er idrætsaktive senest i 2025.

 

Første fase i realisering af HIKC er budgetteret til 19 mio. kroner. Randers Kommune bidrager med 10,5 mio. kroner. HSF med 500.000 kroner. Restbeløbet på ca. 8 mio. kroner skal findes via fonde, sponsorater og donationer fra lokalbefolkningen. Anden fase og færdiggørelse af HIKC/Bevægelseshus skønnes at beløbe sig til cirka 15. mio. kroner (på baggrund af sammenligning med anlæggelsessum for tilsvarende anlæg). Finansiering som en kombination af låneoptagelse samt etablerings- og driftstilskud fra Randers Kommune.

 

Projektejere

 

Hornbæk Sportsforening, Hornbæk Gymnastikforening og Randers Firma-Sport er projektejere for det nye samlingssted. Peter Thorsen er udnævnt som projektansvarlig og kontaktperson ved eventuelle henvendelser eller yderligere spørgsmål.

 

Samarbejdspartnere/sparringspartnere

 

Claus Engstrup og Jesper Jakobsen, Randers Kommune, direktør, stats. aut. Revisor Thomas Hedegaard, advokat Hans Sønderby, advokat Lars Fredslund, Niels Vinderslev, foreningskonsulent Flemming Mølgaard fra DGI Østjylland m.fl.

 

Flere vil komme til over tid, hvilket alt i alt medvirker til en stærk lokal forankring af hele projektet.

 

Initiativtagere

 

  • Edel Andersen, HGF (formand HGF)
  • Tonny Andersen, RFS (formand RFS)
  • Peter Thorsen, HSF (næstformand)
  • Flemming Lanng, HSF (sekretær i HSF bestyrelse)
  • Flemming Abildgaard, Hornbæk Skole (idrætslærer Hornbæk Skole)
  • Allan Kobstrup, HSF (administrativ koordinator)
  • Anders Høgstrup, konsulent
  • Jesper Jakobsen, Randers Kommune (breddeidrætskonsulent / tilknyttet ad hoc)

 

Organisation og ejerforhold

 

Efter foreløbig rådgivning fra advokat og revisor vil der blive følgende juridisk og økonomisk struktur. (Endelig struktur skal godkendes af SKAT).

  • Der etableres en selvejende institution – Hornbæk Idræt & KulturCenter (HIKC).
  • Byggeteknisk styregruppe sammensættes af repræsentanter fra HSF, HGF, RFS og Randers Kommune, idet kommunen er bygherre for det samlede projekt.
  • Samtidig etableres forening, der skal eje og drive Hornbæk Kunstgræsbane Vest, hvor alle interesserede kan leje sig ind på lige vilkår.
  • Hornbæk Sportsforening, Hornbæk Gymnastikforening og Randers Firma-Sport og andre interesserede bliver indlejere hos den selvejende institution HIKC.

 

Planlægning

 

I sommeren 2016 vedtog Randers Kommune en ny lokalplan, der giver mulighed for at samle eksisterende foreninger på Randers Firma-Sports anlæg i Hornbæk.

 

Første fase – gennemføres i 2018-2019.

 

Færdiggørelse af HIKC/Bevægelseshus – plan for projekt gennemføres inden 2022.

 

Tidsplan 1. halvår 2018

 

  • Stiftelse af selvejende institution HIKC (bygninger) og foreningen Hornbæk Kunstgræs-
    bane Vest med tilhørende bestyrelser
  • Etablering af byggeteknisk gruppe og øvrige arbejdsgrupper
  • Planlægge og igangsætte ansøgninger til fonde i hele Danmark
  • Planlægge og igangsætte kampagne med fokus på fradragsberettigede gavebeløb fra lokalbefolkningen
  • Planlægge og igangsætte indhentning af sponsorater fra erhvervslivet
  • Planlægge indtægtsgivende arrangementer
  • Igangsætte kampagne med fradragsberettigede gavebeløb fra lokalbefolkningen

 

Tidsplan 2. halvår 2018 & hele år 2019

 

Fremskaffelse af økonomiske midler fra virksomheder, fonde og lokalbefolkningen fortsættes.
Projektering, udbud og licitation

  • om- og tilbygning
  • kunstgræsbane
  • nye græsbaner og arealer udenom

Prioritere og igangsætte opgaverne.

 

Tidsplan 1. halvår 2020

 

Indvielse og ibrugtagning af de nye omklædningsrum og klublokaler Gl. Viborgvej.

 

Tidsplan 2. halvår 2020

 

Ibrugtagning af nye græsbaner. Klubhus og omklædningsrum på Overvænget nedrives.

 

Prioritering

 

Projektet er opdelt i to faser.

 

1: Første fase – gennemføres i 2018-2020 – FULDFØRT ?  
Oprettelse af en selvejende institution, der skal erhverve den bestående firmasportsbygning og stå for om- og tilbygning samt stå for den daglige drift. Etablering af cafeteria med plads til ca. 150 personer og flere mødelokaler, som vil kunne rumme en bred vifte af aktiviteter og sikre det sociale samvær i hyggelige rammer. Udvidelse af antallet af udendørsbaner, inkl. kunstgræsbane, multibane, etablering af P-pladser og løbesti, m.m. Det forventes, at fodboldafdelingen i HSF kan fraflytte Overvænget 1. halvår 2020, og Randers Kommune sælger jorden til udstykning. Grundet komplet nedslidte omklædningsrum, gammelt og utids-svarende klubhus, nedrives dette 2. halvår 2020.

 

2: Færdiggørelse af HIKC/Bevægelseshus – målet er en gennemførelse senest om fem år
Opførelse af bevægelseshal med gymnastikfaciliteter, omklædning, motionsrum, depotrum, etc.

 

Visualisering af HIKC

 

 

Der tages forbehold for ændringer i investeringsplan og deraf afledt påvirkning såvel tidsmæssigt som økonomisk