En ægte HSF fighter går ind i kampen!

På billedet til højre ses indehaver Henrik Nielsen og projektansvarlig Peter Thorsen fra HIKC


Vulkan indgår bronzesponorat.

Familien Nielsen med Henrik og Pernille i spidsen er på alle måder et godt forbillede for andre i Hornbæk området.

Ud over sponsoratet har både Henriks hustru Pernille og sønnen Michael meldt sig under fanerne, når der opstår behov for en hjælpende hånd til alt muligt.

“Henrik har siden barnsben spillet fodbold i HSF og fortsatte indsatsen langt ind i seniorårene, som en markant førsteholdsspiller. Når Henrik stillede op var der altid garanti for en helhjertet fighterindsats. Herudover har Henrik ligeledes påtaget sig flere lederjobs i HSF hen over tid, bl.a. som medlem af fodboldudvalget”, udtaler projektansvarlig Peter Thorsen.

Udover bronzesponsoratet på 25.000 kr. kommer et særligt bidrag fordelt over årene 2019-2021.

“Det er dejligt positivt, når der bidrages med ekstra støtte. Derfor skal der også lyde en stor tak til Henrik og Vulkan for de flotte bidrag. Vi er utrolig glade for de mange positive reaktioner, vi møder overfor projektet. Men vejen er endnu lang, hvorfor vi inderligt håber, at der er rigtig mange derude, der ønsker at bakke op om dette vigtige projekt for hele lokalområdet i Hornbæk”, slutter en begejstret Peter Thorsen.

Læs mere om virksomheden Vulkan her.

#EtStedAtVære #HIKCRanders #HornbækForAlle

Der kan ikke kommenteres på denne nyhed!