Ægte HSF’er ny Plantinsponsor i HIKC

Fornemt platin sponsorat

Vi er altid glade og stolte over, når støtten kommer fra lokale Hornbæk borgere, der ønsker at medvirke til etableringen af Hornbæk Idræt & KulturCenter! Mere glædeligt er det dog også, når det drejer sig om et fornemt platin sponsorat fra en ægte HSF’er. Denne gang kommer støtten fra Confidenz.


Pressemeddelelse

Billedetekst: Jørn Andersen (t.v.) sammen med den projektansvarlige i HIKC, Peter Thorsen

 

Det lokale idé- og designbureau Confidenz er blevet platinsponsor for Hornbæk Idræt & KulturCenter. Manden bag bureauet er den mangeårige AD’er Jørn Andersen, som ”altid” har været en del af Hornbæk Sportsforening. Jørn Andersen fik knopper under støvlerne og en blå trøje trukket over hovedet, allerede inden han begyndte at gå i skole, og han har dermed været aktiv HSF’er i over 50 år som spiller, træner/leder og bestyrelsesmedlem.

”Derfor føles det også naturligt for mig, at jeg nu er trådt ind i sponsorgruppen”, siger Jørn Andersen, der driver sin virksomhed i lokalområdet og faktisk var en af de allerførste, der begyndte at udvikle ideen om at etablere Hornbæk Idræt & KulturCenter.

”For efterhånden mange år siden begyndte vi at spøge med tanken om at flytte HSF’s fodboldanlæg fra Overvænget til Randers Firmasport, og der var Jørn Andersen en af dem, der mest ivrigt argumenterede for, at flytningen burde ende i et idræt- og kulturområde for alle foreninger og borgere i Hornbæk fremfor blot at være et nyt fodboldareal”, fortæller Peter Thorsen, der er projektansvarlig i styregruppen bag HIKC.

 

”Ikke alene har Jørn Andersen været med til at føde ideen, men han har også deltaget som aktiv i både forberedelserne og udførelse ved netop med sit firma og sin baggrund som Art Director at bistå med ideer, design og udførelse af alle de projektpapirer og tryksager, som HIKC har haft brug for. Vi havde ikke klaret os uden, for en professionel præsentation overfor myndigheder, fonde og samarbejdsparter i den hele taget er ganske afgørelse for, at ting kan lykkes”, understreger Peter Thorsen.

Jørn Andersen har drevet Confidenz Idé & Designbureau siden 2007. Han blev selvstændig med en mangeårig erfaring som Art Director, grafisk designer, kreativ chef og bureaumedejer i reklamebureauer i Randers, Viborg og Aarhus. Som den gamle rotte i faget har Jørn Andersen sit store netværk af trykkerier, fotografer, programmører og tekstforfattere, men som selvstændigt solobureau er der stor fleksibilitet i forhold til at levere meget omfattende løsninger med brug af mange fagkompetencer og så, at Jørn Andersen alene løser totalopgaver for mindre og mellemstore virksomheder:

”Jeg kan rigtig godt lide at samarbejde med andre på baggrund af kendskab og tillid”, siger Jørn Andersen. ”Når det sker på et professionelt niveau, så kan man skabe et uhøjtideligt og afslappet forhold, og det når man langt med. Som Art Director og grafisk designer skal man kunne udarbejde ideer helt fra bunden eller videreudvikle de ideer, som kunderne spiller ud med. Det er en god udfordring i dagligdagen, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg er trådt ud af de større bureauer for at blive selvstændig”.

 

Det er netop Jørn Andersens professionelle indstilling og holdning til arbejdet, som kunderne er glade for:

”For mig har det altid været vigtigt at kunne formidle mine/ vores tanker i samarbejde med reklamebureauet, og Jørn har altid haft en hurtig evne til at forstå vores ønsker, uden der kom helt store, urealistiske og forkromede løsninger. Jørn tager udgangspunkt i dig som kunde, der bliver lavet lidt indledende møder hvor vi afstemmer ønsker og forventninger til opgaverne. Her møder jeg altid en god sparring og Jørn er med til at udvikle samt fastholde identitet, således man udvikler sit brand i et tempo, der er afstemt med tiden”, fortæller f.eks. sales manager Tommy Pedersen fra Søren Lund Møbler A/S.

Fra virksomheden Muncholm AIS lyder det: ”Vi har fået et perfekt materiale ud af samarbejdet til kampagner, brochurer, tryksager, logo og website. Vi har oplevet et helt unikt overblik, som har givet vort design et stort løft. Confidenz har hjulpet os som firma på mange måder og hjulpet os med at fastholde den røde tråd i vores materiale indenfor marketing. Når vi har haft brug for hjælp fra andre fagfolk, har Confidenz stået parat med et godt netværk”.

”HSF og HIKC kender også Jørn Andersen som er yderst kompetent, lyttende og ansvarlig samarbejdspartner, så vi er kun lykkelige for nu at have Confidenz som platinsponsor”, udtaler Peter Thorsen, som dermed byder Jørn Andersen formelt velkommen i det selskab af HIKC-støtter, som han altid har været en del af. Nu også på forretningsplan.

 

Fra HIKC skal der lyde en stor tak for det fornemme bidrag!

Læs mere om Confidenz – lige her!

#ViGjordeDet #EtStedAtVære #HIKCRanders #HornbækForAlle


Er du interreseret i en dialog eller muligheder omkring projektet, gerne din støtte, så tag meget gerne fat i os her!

Der kan ikke kommenteres på denne nyhed!